Om Socialjuridisk Institut

Socialjuridisk Institut er for dig, der vil noget seriøst med jura på social- og beskæftigelsesområdet.

Vi koncentrerer os om din personlige og faglige udvikling på det socialjuridiske felt. Vores uddannelser er udviklet med særlig fokus på dig, der arbejder indenfor social- og beskæftigelsesområdet eller har samarbejde med selv samme områder. Det betyder, at uddannelserne ikke isolerer sig til sagsbehandlerfeltet men ligeledes har fordele for dig, der fx er læge, psykolog, sygeplejerske, terapeut, anden aktør, virksomhed, frivillig, underviser, mentor eller selvstændig rådgiver.

Vores uddannelser er funderet omkring et juridisk grundlag med praksisnær tilgang og snitflader til relevante fagområder, hvor juraen ikke kan stå alene. Du får således hele pakken og en stærkere faglighed at stå på.

Louise Schelde Frederiksen – socialrådgiver, coach, jurist og lektor, cand.jur – står bag Socialjuridisk Institut. På uddannelserne vil du møde Louise og andre undervisere med særlig ekspertise på hver deres felt.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.